Københavns Postorkester

Orkesteret kan altid bruge nye medlemmer

Orkestret består idag af ca. 50 m/k i alderen 18-75. Vi har en meget alsidig besætning, men kan altid styrkes lidt i visse instrumentgrupper.

Spiller du horn, euphonium eller trombone så hører vi meget gerne fra dig, men vi kan sagtens også bruge nogle klarinetter, en obo og et par fløjter mere.

Kunne du tænke dig at spille i et orkester, der sætter det sociale lige så højt som det musiske og som har et meget alsidigt repertoire, så er KPO sikkert noget for dig. Orkestret hedder ganske vist et postorkester, men det er bestemt intet krav at være postansat for at kunne være med. Vi bærer den røde postuniform til alle arrangementer og nyder godt af støtte fra Post Danmark.

Vi har mange arrangementer årligt, både Postalt og i anden sammenhæng. Vi har et antal egne koncerter, og har i de seneste år også spillet på Bakken til Blæseorkestrernes dag, ligesom vi plejer at have en koncert på plænen i Tivoli.

Selvom at du skulle spille et andet instrument end de ovennævnte, så er du meget velkommen til at kontake Martin for at høre om der skulle være plads.

Kontakt gerne formand Martin Ørgård Hansen på mh@postorkester.dk eller telefon 2720 2756 for at få flere oplysninger.

Klik på bladforsiden for at se det seneste blad

DPOF Forside

DPOF’s blad udkommer 4 gange årligt med nyt fra de danske postorkestre.