Menu Luk

Bestil et orkester

Harmoniorkestret

Københavns Post-Orkester er et harmoniorkester. Det vil sige at vi består af messing-, træ- og slagtøjsinstrumenter. Vi har omkring 50 medlemmer og når vi stiller op til et arrangement er vi som regel mellem 35 og 50 personer i flotte røde gallauniformer. Er der stemmer som vi ikke kan besætte til netop dette arrangement, vil vi benytte assistenter. Disse er oftest professionelle musikere, eller på vej til at blive det.

Ensembler
Selv om Københavns Post-Orkester har op imod 50 medlemmer, er det ikke alle arrangementer der passer til det antal musikere. Orkestret er meget fleksibelt og stiller op til stort set hvad som helst. Vi har mulighed for at sammensætte et orkester af næsten hvilken som helst størrelse der passer netop til jeres arrangement.

Eksempler på mindre arrangementer kunne være: sølvbryllupper, mærkedage m.m. hvor vi har vores sølvbryllupskvartet.

Vi kan altid stille fanfareblæsere på bedste postmanér.

Har du et arrangement, som du syntes at KPO vil egne sig til, så er du velkommen til at kontakte formand Anders Faber Kappendrup på en mail til formand@postorkester.dk eller ringe på +45 42 14 55 21.